LinkedIn er en sand guldmine for at finde fjernarbejde og remote jobs, men uden den rette strategi kan du nemt overse de bedste muligheder – måske endda det job, der kunne have kickstartet din nye karriere som digital nomade.
Hos Arbejd Smartere har vi selv fundet alle vores remote jobs i Danmark via LinkedIn.
I denne praktiske guide vil vi tage dig gennem vores trin-for-trin-metode, som vi selv har brugt til at finde remote jobs både i Danmark og i udlandet via LinkedIn – og vi kan love dig, at det virker!
Vores 4 enkle trin til at finde et remote job på LinkedIn
1. Opret eller opdater din LinkedIn-profil
Før du begynder din søgning efter et remote job i danmark, skal du sikre, at din profil er optimeret. En veludfyldt profil øger dine chancer for at blive bemærket af rekrutteringsfolk og virksomheder (mere om den del senere i artiklen).
Her er det vigtigste, du skal huske:
- Vælg et sprog for din LinkedIn-profil: Hvis du, ligesom mange digitale nomader, ønsker og kan arbejde med internationale kunder, så er det en stor fordel at have din profil på engelsk. Det åbner dørene for jobtilbud fra hele verden, og gør din profil lettere at finde for globale virksomheder. Derudover viser det også potentielle arbejdsgivere, at du er komfortabel med at arbejde på et internationalt niveau.
- Jobtitel: Sørg for, at din titel indeholder ord som “remote”, “online jobs”, “fjernarbejde” eller “digital nomad”. Dette gør dig søgbar for fjernjobs. Da vi ofte søger både danske og internationale remote jobs, foretrækker vi at bruge engelske udtryk til at beskrive vores jobtitel. Det betyder, at vi anvender ord som “remote work”, “digital nomad” eller “working remotely only” for at øge vores synlighed hos globale arbejdsgivere.
- Bio: Skriv en kort, skarp bio, der fortæller, hvorfor du søger fjernarbejde, og hvordan dine evner passer til det. Sørg også for at validere din LinkedIn-profil med dit pas.
- Billede og erfaring: LinkedIn favoriserer profiler, der er fuldt udfyldte, så sørg for at have et professionelt billede og en detaljeret liste over dine erfaringer.
- Brug mere tid på din LinkedIn-profil end dit CV: Vi mener, at LinkedIn er fremtidens rekrutteringsværktøj, og det er kun et spørgsmål om tid, før arbejdsgivere spørger om din LinkedIn-profil og ikke dit statiske visitkort. Modsat et statisk CV, giver LinkedIn global eksponering og mulighed for at netværke. Med funktioner som “Open to Work” og jobalarmer arbejder LinkedIn aktivt for dig – og giver dig langt større rækkevidde, specielt som digital nomade eller fjernarbejder.
Derfor bør din LinkedIn-profil optimeres og vedligeholdes løbende. HubSpot har i øvrigt lavet en god guide til, hvordan en god LinkedIn-profil ser ud – læs den her.
Vigtigt: Husk at aktivere “Open to Work”-funktionen på din profil. Det hjælper dig med at tiltrække rekrutteringsfolk, der leder efter medarbejdere til remote jobs. Med netop denne metode har vi selv landet flere remote jobs – uden at vi selv skulle gøre noget.
2. Brug søgefunktionen til at finde remote jobs
Når din profil er klar, kan du begynde din jobjagt. LinkedIn’s søgefunktion gør det nemt at finde et remote job eller fjernarbejde – du skal blot vide, hvordan du bruger den rigtigt.
Lad os starte med at vise dig, hvordan du ser det totale antal af remote jobs slået op i Danmark eller af udenlandske arbejdsgivere i Danmark:
- Gå til søgefeltet øverst på LinkedIn.
- Her er to felter: 1) Du kan søge efter titel eller kompetence og 2) du kan søge baseret på lokation.
- Lad titelfeltet stå tomt, og fokusér kun på lokationsfeltet. Her skriver du “distancearbejde” i stedet for en specifik by eller et postnummer.
- Du vil nu få vist alle opslåede remote jobs i Danmark, markeret med (fjernarbejde) under opslaget.
- Gennemgå dine muligheder og udvælg de jobopslag, du er kvalificeret til.
Pro tip: Du kan også vælge at filtrere i din søgning ved at tilføje en titel eller branche til søgningen – f.eks. “marketing” eller “assistent”. Dette præciserer din søgning, hvis du leder efter specifikke remote jobs.
Danmark er et lille land. Derfor anbefaler vi, at du breder din søgning lidt ud, når du søger efter fjernarbejde. Du kan f.eks. starte med at udvide din søgning og lede efter et remote job i Sverige eller Tyskland, hvor du formentlig også er kvalificeret.
Sådan finder du endnu flere remote jobs
- Gå igen til søgefeltet øverst på LinkedIn. Lad begge felter stå tomme for nu.
- Under feltet “titel eller kompetence” vil du se flere forskellige forudvalgte filtre. Led efter filtret “fjernarbejde”. Hvis du ikke kan se dette filter, så vælg “Alle filtre” ude i højre hjørne, scroll ned og vælg “fjernarbejde“.
- Gå nu tilbage til søgefeltet og vælg f.eks. “Sverige“.
- Tryk “Søg“, og du vil nu få vist alle remote jobs i Sverige, markeret med (fjernarbejde) under opslaget.
- Du kan også med denne metode vælge at filtrere i din søgning ved at tilføje en titel, kompetence eller branche til søgningen.
Pro tip: Du kan bruge samme metode til at finde remote jobs i et hvilket som helst område, land, eller by. Du kan endda vælge hele EU eller hele Nordamerika!
3. Opret "jobunderretning" og lad LinkedIn gøre arbejdet for dig
Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af de nyeste jobmuligheder inden for fjernarbejde, er det en god idé at oprette en jobunderretning/jobalarm på LinkedIn. Denne funktion sikrer, at du automatisk får besked, hver gang der slås et nyt job op, der matcher dine kriterier.
Det sparer dig tid og hjælper dig med at være blandt de første ansøgere. Tak LinkedIn!
Her er, hvordan du opretter en jobunderretning, så du får besked med det samme om nye og relevante remote jobs:
- Når søgeresultaterne dukker op fra Trin 2 dukker op, vil du se, at der øverst på søgeresultatsiden er en en knap, der siger “Opret underretning.” Klik på denne knap for at aktivere alarmen.
- Vælg, hvordan du vil modtage beskeder. Når du opretter en jobalarm, kan du vælge, hvordan du vil modtage beskeder – enten som e-mails direkte i din indbakke eller via push-notifikationer på LinkedIn.
- Følg dine jobalarmer. Gå til “Job” sektionen i din LinkedIn-profil for at administrere og redigere dine jobalarmer. Her kan du under “præferencer” slå dem til eller fra, justere dine kriterier og se en liste over de alarmer, du allerede har oprettet.
Pro tip: Opret ikke for mange jobalarmer, da det kan oversvømme din indbakke med irrelevante jobopslag. Prøv i stedet at finjustere dine søgninger under trin 2, og opret kun jobalarmer for de søgninger, hvor du konsekvent finder de mest relevante jobmuligheder for dig.
4. Udvid dit netværk og deltag i de rigtige grupper
Vi har selv fundet alle vores remote jobs udelukkende med trin 1-3, men du kan bruge LinkedIn til meget mere end blot en platform til jobsøgning – det er en værdifuld ressource til at bygge og styrke dit netværk.
Et stærkt netværk kan åbne døre til skjulte jobmuligheder og gøre dig opmærksom på nye, spændende roller. Det har du nok hørt før, men på LinkedIn er det faktisk – modsat i den virkelige verden – relativt let at udvide sit netværk.
Her er nogle konkrete skridt til, hvordan du kan udvide dit netværk effektivt og dermed sikre dig bedre muligheder for at lande dit første remote job:
Følg virksomheder, der tilbyder fjernarbejde: Hold øje med virksomheder, der aktivt slår remote jobs op. Nogle eksempler på virksomheder med mange remote jobs inkluderer Toptal, GitLab, og Automattic. Ved at følge disse firmaer vil du automatisk blive opdateret om nye jobopslag, branchetendenser og relevante nyheder.
Deltag i relevante LinkedIn-grupper: Der findes mange grupper for både digitale nomader, fjernarbejdere og specifikke fagområder, som kan være guld værd for netværk og jobmuligheder. Her er nogle forslag til grupper på LinkedIn for digitale nomader og fjernarbejdere, som du kan deltage i:
- Digital Nomads Jobs– En gruppe for digitale nomader og fjernarbejdere, hvor jobopslag og råd om fjernarbejde deles.
- Dailyremote.com – En global gruppe for alle med interesse for remote jobs og fjernarbejde.
- Branchegrupper som Digital Marketing, Web Development eller Freelance Copywriting kan også være en god kilde til både netværk og jobmuligheder.
Tilføj personer, der arbejder med fjernarbejde: Når du finder folk, der har erfaring med fjernarbejde – både fra dine søgninger og grupper – så tilføj dem til dit netværk. Sørg for, at din LinkedIn-profil afspejler din interesse i fjernarbejde, så dine potentielle forbindelser ser din profil som relevant.
Se, om du kan gøre et naturligt indtryk på dem, og så har de dig måske i tankerne engang i fremtiden, når de har brug for hjælp til et projekt.Vær aktiv i diskussioner og del viden: Engager dig i indlæg og debatter inden for fjernarbejde eller din branche. At dele værdifulde indsigter og deltage i faglige diskussioner vil hjælpe dig med at opbygge synlighed og troværdighed i dit netværk.
Pro tip: Når du anmoder om nye forbindelser på LinkedIn, så drop de kedelige standardbeskeder. I stedet, send en personlig besked, der fortæller, hvorfor du gerne vil connecte, og hvordan du måske kan være til gavn for dem – det gør det hele lidt mere ægte. Og her er en hemmelig ingrediens: smid lidt ros med i mixet! Alle elsker at blive anerkendt, så giv dem et kompliment for noget de har opnået eller delt. Det gør hele forskellen!
Få flere hemmelige hacks til at lande et remote job
Som du kan læse, så kan du absolut finde et remote job i Danmark via LinkedIn. Vi har gjort det, og du kan også!
Med en optimeret profil, brug af de rette søgefiltre, smarte jobalarmer og et stærkt netværk er du rigtig godt på vej. Det handler om at bruge LinkedIn strategisk og udnytte de ressourcer, du har til rådighed; Hold dine jobalarmer målrettede, vær aktiv i relevante grupper, og sørg for at din profil altid er opdateret – så har du et forspring i jagten på et fast fjernarbejde.
Og husk, vi hos Arbejd Smartere har masser af tricks i baghånden, så hold øje på vores blog med flere tips og hacks til, hvordan du kan lande det perfekte remote job som digital nomade eller fjernarbejder.